1020 - 1070 (50 år)
-
| Navn |
Thrugot Ulvsøn Fagerskinna |
| Titel |
Jarl |
| Fødsel |
1020 |
| Køn |
Mand |
| Død |
1070 |
| Person-ID |
I733 |
Aner |
| Sidst ændret |
3 aug. 2018 |
-
| Notater |
- Thrugot (Thrund) Fagerskinna var dansk hird (jarl) og jydsk stormann.
Han var kong Svend II Estridssons hirdstyrer og var med ham 09.08.1062 i slaget utenfor Halmstad.
Han tilhørte senere Knud II den Helliges parti.
I sin beretning om slaget mod jomsvikingene har Saxo fjernet Vagn Åkesons navn. En mulig grund til dette kan have været at helten fra Hjørungavåg har været et symbol for den såkalte Thrugot-slekten, som i sin tid rummede vigtige modstandere til ærkebiskop Absalon som var Saxos oppdragsgiver.
De mest fremtrædende medlemmer var de to første ærkebiskopper i Lund, Asser og Eskil, som havde embedet sammenhængende fra 1104 til 1177. Om ærkebiskop Assers far og onkel hedder det i Knytlingesagaen:
þeir váru kallaðir Þorgunnusynir. Þorgunna, móðir þeira var dóttir Vagns Ákasonar.
Betegnelsen <Þorgunnusynir> bekræftes av Necrologium Lundense, hvis ældste del stammer fra Assers tid, der Assers far kaldes Sven Thrugunnu sun. Svens far Thrugot (<Þorgautr) var ifølge Knytlingesagaen og Saxo også far til Bodil, som var gift med kong Erik I Eiegod. Gennem Bodil var Thrugots efterkommere nært beslægtet med de efterfølgende danske konger. Mye tyder på at Asser og hans slægt spildte en vigtig rolle ved oprettelsen av det nye ærkebispesædet for Norden i 1104, og at Asser og brorsønnen Eskil var centrale aktører i magtspillet i Norden indtil 1170-tallet.
Det er uenighed om hvorvidt Bodil er Thrugots datter. Lars Hermanson skriver i sin doktorafhandling :
Forskare som C.G. Schultz og Eric Christiansen hævder at tolkningen af Bodil som tilhørende trundslægten bygger på en misforståelse. Noget ægteskab mellem Thorgunna og den av Saxo omtalte Thrugotus, far til Bodil, kan ikke påvises.
C.G. Schultz hævder at den bevarede latinske tekst af Svend Aggesens 'Lex Castrensis', som år 1570 oversættes fra dent danske forlag av år 1430 av Claus Lyschander, fejlagtigt har tolket SvendAggesens oplysning om at hans forfader Svend skulle være søn av en vis Thrugot. Lyschander har ifølge Schultz helt enkelt misforstået det danske forlag fra 1430, hvilken kallar Svend för "Swen Thrundasson", genom att inkorrekt tillämpa den latinska översättningen 'Sueno filius Thrugut'. Stephan J. Stephanius utgåva från år 1642 har sedan utgått från Lyschander, men emenderat benämningen till det grammatiskt riktiga (men troligen historiskt felaktiga) 'Sueno, filius Trugoti'. Lyschanders och Stephanius översättningar har således förvandlat ett matronymikon till ett patronymikon. Saxos 'Thrugotus' och Knytlingas 'Thorgot' (eller Thorgaut) behöver följaktligen inte ha något att göra med trundsläkten. Bodils ädla härkomst måste således sökas på annat håll. Bodil beskrivs i abbot Wilhelms ' Genealogia' som 'Botilde regina de nobilissima Danorum prosapia orta'.
|
(Alder 47 år)